Hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel

Psykisk mistrivsel kan vise sig på forskellige måder, og det kan være svært at vide, om der er brug for at søge professionel hjælp. Forbigående mistrivsel kan være en almindelig og naturlig del af at være barn og ung. Men mistrivslen kan også komme til at fylde så meget i dagligdagen, at det går ud over skole, fritidsliv og familieliv.

Der kan være tale om mistrivsel, hvis barnet eller den unge:

  • Føler sig nedtrykt og energiforladt
  • Går med store bekymringer
  • Har mange tanker om krop og mad
  • Selvskader

Når man henvender sig, vil man blive bedt om at oplyse CPR-nummer på barnet eller den unge, hvorefter der oprettes en sundhedsfaglig journal.

Aktuelle behandlingstilbud

I Sorø Kommunes Lettilgængelige Behandlingstilbud tilbyder vi fem behandlingsindsatser af høj faglig kvalitet, som alle lever op til Sundhedsstyrelsens krav. Vores tilbud er en del af det landsdækkende samarbejde mellem regioner og 93 kommuner om børn og unges mentale sundhed, kaldet STIME. Lettilgængeligt Behandlingstilbud er etableret efter Sundhedslovens § 126a.

Gruppeforløbet ”Forældrepiloterne” henvender sig til forældre til børn i alderen 3 – 10 år, som har udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Formålet med forløbet er at give jer som forældre viden, støtte og redskaber, der hjælper jer med at håndtere jeres barns udfordringer og skabe gode rammer for en positiv udvikling.

Forældrepiloterne udbydes halvårligt. Oplysninger om og tilmelding til næstkommende forløb offentliggøres på skolernes Aula i august og januar.

Individuelle samtaleforløb til børn og unge i alderen 12 – 17 år, der er mere bekymrede eller triste end deres jævnaldrende, og har symptomer på angst eller depression. Formålet med forløbet er at lære barnet/den unge at håndtere sine svære tanker og følelser mere hensigtsmæssigt, så bekymringer og tristhed bliver reduceret.

Individuelle samtaleforløb til børn og unge i alderen 12 – 17 år med selvskadende adfærd eller aktuelle tanker om selvskadende adfærd. Formået med forløbet er at lære barnet/den unge at håndtere sine følelser på en mere konstruktiv måde, så den selvskadende adfærd bliver mindsket.

Familievejledende samtaleforløb til familier med børn og unge i alderen 10 – 17 år, som er meget utilfredse med egen krop og/eller overoptagede af kost, krop og motion. Formålet med forløbet er at støtte familien i en sund udvikling og forebygge, at udfordringerne forværres.

Individuelle samtaleforløb til børn og unge fra 0. klasse til 17 år, der er generet af gentagne tanker og handlinger. Formålet med forløbet er at lære barnet/den unge at stå imod sine generende tanker, så det bliver muligt at tage styringen over dets liv tilbage.

 

Adresse

Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Du kan aftale et møde inden for vores åbningstider.

Skriv til os

Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert (borger)

Skriv sikkert (virksomhed)

Skriv mail til soroe@soroe.dk

Ring til os

Psykolog Mikkel B.B. Jensen 

Tlf.: 2130 4336
Mail: mberj@soroe.dk

Telefontider

Mandag: 12:00-13:00

Fredag: 9:00-10:00

Forældrepiloterne

Forældrepiloterne’ til forældre med børn i alderen 3-10 år, der er udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Kontakt

Du kan som forælder henvende dig i telefontiden eller på mailadressen, der er angivet her på siden. 
Er du fyldt 15 år, er du velkommen til også selv at henvende dig.
Der må ikke skrives personfølsomme oplysninger i mailen.

Herefter vil du blive kontaktet af en psykolog, der vil hjælpe med at afklare, om behandling i Lettilgængeligt behandlingstilbud er relevant.
Psykologen kan også hjælpe med at guide videre til andre, mere relevante tilbud.