SSP står til rådighed for en indledende uforpligtende samtale vedrørende børn og unge, der har brug for en særlig indsats.
Hvem kan få hjælp?
Både elever, forældre, lærer og/eller andre, der har interesse eller part i en konkret problemstilling om en elev eller flere elever, kan rette henvendelse til en SSP-medarbejder og fremlægge deres bekymring.
Hvis det er en bekymring, der involverer skolen, er det bedst at henvende sig til skoleledelsen først. Skolen vurderer, om der er brug for en samtale med SSP, der herefter indvies i problemstillingen enten ved direkte henvendelse fra SSP-lærer eller til den førstkommende SSP-møde på skolen.
Hvad kan man få hjælp til?
SSP tilbyder anonym rådgivning til elever, forældre eller ansatte i form af råd og vejledning, personligt eller over telefonen.
Relevante emner kan være:
- Ulovligt fravær fra skolen
- Mistrivsel
- Truende adfærd
- Vold
- Billeder på sociale medier
- Misbrug
- Kriminalitetsforebyggelse
Der kan laves notat af den anonyme rådgivning. Dette afhænger af sagens indhold og problemstilling. Det aftales indledningsvis om der foretages notat.
