Problemerne kan vise sig ved:
- Barnet eller den unge stiller mange spørgsmål og har ustandselig brug for at blive beroliget
- Lavt selvværd og præstationsangst
- Tvangspræget adfærd - at gentage samme adfærd igen og igen - som at røre bestemte ting eller at vaske hænder
- Besvær ved at blive afleveret i skole
- Utryghed ved at være alene hjemme eller sove ude hos andre
- Store vanskeligheder med at komme i skole og gå til fritidsaktiviteter
- Problemer med at falde i søvn og sove trygt hele natten
Hvornår har barnet eller den unge brug for hjælp?
- Når angsten tager over og forstyrrer barnets og familiens hverdag
- Når angsten griber forstyrrende ind i barnets mulighed for at udvikle sig på lige fod med jævnaldrende
- Når angsten forhindrer barnet i at gøre ting, som det egentlig gerne vil
- Når angsten gør barnet ked af det og/eller meget irriteret
- Når angsten går ud over barnets skolegang, fritidsaktiviteter, venskaber og andre sociale relationer
Hvem kan deltage?
Målgruppen for Cool Kids tilbuddet er børn og unge mellem 8 og 17 år, hvis hverdag og udvikling er væsentlig påvirket af angst. For at deltage i et Cool Kids tilbud i Sorø Kommune, skal man bo i kommunen og være visiteret til tilbuddet via PPR eller Familiehuset i Sorø Kommune. Det er en forudsætning for at deltage i programmet, at mindst en forælder (men gerne begge) deltager hver gang.
