Rådgivning fra socialrådgivere
Du har mulighed for at kontakte en socialrådgiver i Åben Anonym Rådgivning hver torsdag eftermiddag.
Samtalen kan handle om mobning, ensomhed, skilsmisse, men også om vold og misbrug.
Hvad har I brug for at tale om?
Voksne kan henvende sig om...
- Børns udvikling
- Konflikter med teenagere, ofte i relation til alkohol, sex og komme-hjemtidspunkter
- Uenighed om børneopdragelse
- Dit barn trives ikke
- Mit barn har overtaget styringen
- Evige diskussioner om mad og sengetider
- Særlige problemer ved at være forældre til delebørn
- Ved pludselig sygdom/skilsmisse/dødsfald
- Mange skænderier i familien
- Parforholdsproblemer
Børn og unge kan henvende sig om...
- Ensomhed
- Mobning eller problemer i skolen
- Konflikter med dine forældre
- At du føler dig usikker, har triste tanker eller er utilfreds med dig selv
- At du ikke har nogen voksne at snakke med
- Skræmmende oplevelser, som du ikke kan slippe og som giver angst, søvnløshed, hovedpine eller andet fysisk ubehag
- At du måske tvivler på, om der er en mening med at leve
- Bekymringer om dine kammeraters eller andres problemer eller levevis
Henvisning til længere forløb
Hvis I har problemer i familien, og I har brug for dybdegående rådgivning eller et behandlingsforløb, så kan socialrådgiveren:
- henvise til Familiehuset med henblik på et egentlig behandlingsforløb for familien
- henvise til psykologbehandling
- evt. starte en relevant støtteordning til familien og barnet/den unge
Det vil kræve kontakt til en børnesagsbehandler, at der bliver lavet en børnefaglig undersøgelse, og at I selv ønsker at modtage hjælpen.
Den børnefaglige undersøgelse tager udgangspunkt i:
- barnets/den unges udvikling og adfærd
- familieforhold
- skoleforhold
- sundhedsforhold, herunder f.eks. alkoholforbrug eller stofmisbrug
- fritid og venskaber
Undersøgelsen skal afklare problematikken og mulighederne hos barnet/den unge, familien og netværket. Ud over oplysninger fra barnet/den unge og familien inddrages fagfolk, der allerede kender barnets/den unges og familiens forhold - f.eks. pædagoger eller lærere.
Det kan også blive nødvendigt at foretage en læge- og/eller psykologundersøgelse.
