Kompensationsydelse til børn

Du kan søge om dækning af kompensationsydelse (tidligere merudgiftsydelse) ved forsørgelsen af dit barn, hvis udgifterne er en direkte følge af dit barns nedsatte funktionsevne eller indgribende og langvarige lidelse.

Der kan opstå mange og forskellige udgifter, når man forsørger et barn med særlige behov. 

Det kan være udgifter til:

  • medicin
  • særligt udformet beklædning
  • handicaprettede kurser
  • særlig kost
  • ekstra vask
  • befordring m.m.

Sådan ansøger du

  • Når vi har modtaget din ansøgning, foretager vi en vurdering af, om dit barn tilhører målgruppen.
  • Du vil blive inviteret til en samtale med en børnesagsbehandler.
  • Vi beder dig om at beskrive dit barns funktionsnedsættelse/lidelse.
  • Vi indhenter, med dit samtykke, relevante oplysninger fra andre fagpersoner.
  • Vi vil ved førstegangssamtalen med dig også yde rådgivning og vejledning om eventuelle andre støttemuligheder.

Du ansøger via borger.dk under Børn med handicap og Kompensationsberettigede udgifter.

Ansøg

Gruppe 1 (standardbeløb)

Hvis du sandsynliggør merudgifter over minimumsgrænsen, kan du få et fast standardbeløb på 1.155 kr. pr. måned (2026-niveau) uden yderligere dokumentation. De sandsynliggjorte nødvendige merudgifter skal udgøre mindst 6.960 kr. om året (580 kr. pr. måned).

Gruppe 2 (faktiske udgifter)

Hvis du kan dokumentere merudgifter på over 24.000 kr. om året (2.000 kr. pr. måned), kan du få dækket de faktiske udgifter (dokumentationskrav).

Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og udgifterne skal være en direkte konsekvens af denne.

De sandsynliggjorte nødvendige merudgifter skal udgøre mindst 6.960 kr. om året (580 kr. pr. måned).

Barnets Lov § 86 (pr. 1. januar 2024, tidligere servicelovens § 41).

Dækning af kompensationsydelser til voksne

Er dit barn over 18?

Hvis dit barn er fyldt 18 år, kan I søge om dækning af kompensationsydelser i fagcenter Social Service. Der gælder lidt andre betingelser ved dækning af merudgifter til personer over 18 år.

Gå til kompensationsydelse til voksne

 

Adresse

Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Du kan aftale et møde inden for vores åbningstider.

Ring til Familierådgivningen

2421 6810

Skriv til os

Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert (borger)

Skriv sikkert (virksomhed)

Skriv mail til soroe@soroe.dk

Telefontider

Mandag: 10:00-15:00

Tirsdag: 10:00-15:00

Onsdag: 10:00-15:00

Torsdag: 10:00-17:00

Fredag: 10:00-13:00