En enkeltydelse er hjælp til uforudsete udgifter, der kan have betydning for, om du og din familie vil kunne klare jer fremover.
Du må ikke have indtægter eller formue, der kan dække udgiften. Du skal først have undersøgt, om du kan få hjælpen andre steder, f.eks. forsikring, banklån eller lignende.
Du kan godt modtage enkeltydelse, selvom du er på kontanthjælp.
Hvis du opfylder betingelserne, får du hel eller delvis hjælp til udgiften. Hjælpen kan også udbetales med aftale om, at du har pligt til at betale den tilbage.
Husk at vedhæfte dokumentation, så vi kan behandle din ansøgning.
