Forældresamarbejde

Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem dagplejehjemmet og barnets hjem og mellem forældrene og dagplejekontorets personale.

Som forældre er I de vigtigste voksne i jeres barns liv og har hovedansvaret for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I Dagplejen lægger vi stor vægt på en åben og tillidsfuld dialog med jer som forældre. Jo mere viden vi deler med hinanden, jo bedre forudsætninger skaber vi sammen for jeres barns trivsel og udvikling. Vi ser forældre som en værdifuld ressource og en ligeværdig samarbejdspartner.

Det daglige samarbejde bygger på gensidige forventninger, tillid og en konstruktiv dialog. Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet kender og respekterer hinanden, så barnet oplever tryghed og sammenhæng i hverdagen.

Derfor vil dagplejeren ofte spørge ind til, hvordan barnet har sovet, spist eller haft det derhjemme – alt sammen vigtige oplysninger for barnets dag i dagplejen.

Hvis der skulle opstå uenigheder, er det vigtigt at tage dem op i en åben dialog med dagplejeren eller dagplejekonsulenten, så vi sammen kan finde løsninger.

Dagplejeren har desuden pligt til at informere dagplejekonsulenten om forhold, der har betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Dagtilbuds- og forældrebestyrelse

Går dit barn i dagpleje, kan du få indflydelse på dit barns hverdag gennem dagtilbudsbestyrelsen eller gennem forældrebestyrelsen.

Dagtilbudsbestyrelsen fastsætter overordnede principper for dagtilbudsområdet, herunder pædagogiske principper og anvendelsen af den overordnede budgetramme.

Der er et forældreråd i hver enhed i de integrerede dagtilbud og har indflydelse på principper for dagtilbuddets/dagplejetilbuddets tildelte budget til børnerelaterede aktiviteter. og rådgiver om lokale forhold, herunder pædagogiske prioriteringer og brugen af midler til børnerelaterede aktiviteter.