Sådan gør du
1. Find en fleksibel børnepasser. Det er en voksen kvinde eller mand, som du ansætter til at passe dit barn i det eget hjem, hvis du på grund af arbejde har et pasningsbehov, som er uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid f.eks. om natten. Kombinationstilbuddet giver mulighed for, at dit barn f.eks. kan blive passet af en person, som barnet kender, når du/I arbejder på skæve tidspunkter
2. Du skal kunne dokumentere, at du har et behov uden for dagtilbuddets almindelige åbningstid på grund af din arbejdstid. Hvis du er samboende forældre eller samboende med partner, skal I begge have arbejdstider, som ligger uden for dagtilbuddets åbningstid.
3. Søg tilskud til den fleksible børnepasser ved at søge om deltidsplads. Under 'bemærkninger' skal du skrive, at du også søger om tilskud til privat pasning. For at du kan søge om tilskuddet, skal dit barn være skrevet op til kommunalt dagtilbud og have fået et tilbud om pasning fra kommunen. Du kan søge tilskud fra dit barn er 26 uger gammelt og til barnet starter i Tidlig SFO.
