Udmeld dit barn fra dagtilbud, SFO og SFO II
Når dit barn ikke længere har behov for pasning i en kommunal institution, SFO og SFO II, skal barnet meldes ud med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Udmeldelsesvarsel
Når dit barn ikke længere har behov for pasning i en kommunal institution, SFO og SFO II, skal udmeldelse ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Det betyder, at hvis du senest udmelder dit barn 31.3, så kan dit barn bruge pladsen frem til 30.4. Du vil ligeledes blive opkrævet for pladsen frem til 30.4.
Mit barn overflyttes til nyt tilbud i Sorø Kommune
Hvis dit barn skal overflyttes fra en kommunal institution til en anden kommunal institution, f.eks. fra dagpleje til børnehave i Sorø kommune, skal du ikke melde dit barn ud.
Når du siger ja tak til en plads i en ny kommunal institution i kommunen, sker udmeldelsen af den gamle kommunale institution automatisk.
Skal dit barn starte i en privat pasningsordning eller privatinstitution, skal du selv udmelde dit barn fra det kommunale dagtilbud efter kommunens gældende varsel. Det er ikke nok, at du fortæller i dagtilbuddet, at dit barn har fået plads i et privat dagtilbud.
Mit barn får plads i en anden kommune
Hvis du får tilbudt plads i en anden kommune, skal du selv udmelde dit barn af pasning i Sorø Kommune i Digital Pladsanvisning. Det er ikke nok, at du fortæller i dagtilbuddet, at dit barn flytter.
Det samme gælder, hvis dit barn skifter skole til en anden kommune. Benytter dit barn SFO eller SFO II i Sorø kommune, skal du selv udmelde i Digital Pladsanvisning, Det er ikke nok at oplyse på skolen, at barnet skifter skole.
Du skal være opmærksom på de udmeldelsesregler, der er besluttet i Sorø Kommune.
Hvis vi flytter fra Sorø Kommune uden nyt tilbud andre steder
Hvis I fraflytter Sorø Kommune, herunder flytning til udlandet, skal I stadig selv aktivt udmelde barnet af dagtilbud, SFO eller SFO II. Det er ikke nok at oplyse i dagtilbuddet eller på skolen, at I flytter.
I vil blive opkrævet forældrebetaling frem til I har udmeldt jeres barn af pasning.
Skriv til Pladsanvisningen
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
Skriv mail pladsanvisningen (ikke sikkert)
Adresse
Rådhusvej 8, 4180 Sorø
Ring til os
Telefontider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 13:00
