Få hjælp til en god opstart

Børn i dagplejen skal opleve glæde, omsorg og tryghed. Det giver en god hverdag, hvor det enkelte barn kan udvikle sig.

Dit første møde med os

Når dit barn har fået en plads hos en dagplejer, kontakter vi jer for at aftale et præsentationsbesøg.

Ved besøget deltager både dagplejekonsulenten, dagplejeren samt du og dit barn – og I er naturligvis velkomne til at komme begge forældre.

Dagplejekonsulenten vil give en generel introduktion til dagplejen, og dagplejeren fortæller om hverdagen og samarbejdet mellem dagplejerne.

Vi lægger vægt på en god dialog og opfordrer jer til at dele viden om jeres barn, herunder sove- og spisevaner eller andre relevante informationer. Fortæl også gerne om jeres ønsker og forventninger – det er vigtigt for os at tage udgangspunkt i jeres barns behov.

Formålet med mødet er at sikre, at jeres barn får en tryg og god begyndelse i dagplejen.

Dagplejekonsulent

Leder af Dagplejen
Camilla Neve Sonne
mobil: 30 66 56 81
Mail: canso@soroe.dk

Dagplejekonsulent
Charlotte Forman
Mobil: 51 53 85 04
Mail: chfo@soroe.dk

 

Telefontider i Pladsanvisningen

Mandag: 10:00 - 15:00

Tirsdag: 10:00 - 15:00

Onsdag: Lukket

Torsdag: 10:00 - 17:00

Fredag: 10:00 - 13:00