Hjemmehjælp efter serviceloven
Er du under 65 år og har behov for støtte, kan du få hjemmehjælp efter serviceloven. Hjælpen gives som enkelte ydelser, der tilpasses dine behov. Det kan for eksempel være:
- personlig pleje
- praktisk hjælp i hjemmet
- støtte til at bevare eller forbedre din funktionsevne
Formålet er at hjælpe dig med at klare hverdagen bedst muligt og støtte dig i at bevare din selvstændighed og livskvalitet.
Hjælpen planlægges i dialog med dig og på baggrund af en individuel faglig vurdering af dine behov og ressourcer. Hvis du ønsker det, kan dine pårørende være med i dialogen.
Der er fokus på at støtte dig i at kunne klare så meget som muligt selv.
Hvordan søger jeg?
Kontakt Team Ældre i Visitationen og aftal tid til et besøg hos dig
- Mail: socialservice@soroe.dk
- Tlf. 57 87 62 30 (mandag-fredag 11-12)
En visitator kontakter dig og aftaler et besøg. Under besøget vurderer I dine ressourcer og behov. Ud fra dette bliver du visiteret til den hjælp og støtte, du har behov for.
