Formålet med Rådighedspuljen er at understøtte idræts- og fritidsaktiviteter i Sorø Kommune. Der kan søges til nye initiativer, udviklings- og samarbejdsprojekter, enkeltarrangementer eller indkøb af materiel eller rekvisitter. Det tilsigtes at puljemidlerne uddeles, så de dækker bredt inden for forskellige målgrupper, geografisk spredning og forskellige idræts- og fritidsaktiviteter.
Kriterier:
- At nytænkning inden for idræts- og fritidsaktiviteter er en væsentlig del af de aktiviteterne der ansøges om.
- At der er en klar sammenhæng mellem aktiviteterne og Sorø Kommunes Kultur og Fritidspolitik.
- At der ved tilbagevendende aktiviteter arbejdes på at det på sigt kan gennemføres uden tilskud fra Sorø Kommune.
- At aktiviteterne, når relevant, så vidt muligt forholder sig til grøn omstilling og bæredygtighed.
Kultur og Fritidsudvalget lægger desuden vægt på:
- Aktiviteter for børn og unge.
- Aktiviteter med tværgående samarbejder.
- Eventuelle tidligere bevillinger.
