Varmeanlæg i nybygget bolig
Bygger du nyt hus, kan ejendommen være omfattet af tilslutningspligt til fjernvarme. Lavenergihuse vil dog få dispensation fra tilslutningspligten.
Hvis ejendommen er omfattet af tilslutningspligt, skal du forsyne dit nye hus med enten fjernvarme eller med vedvarende energi, som jordvarmeanlæg eller et varmepumpeanlæg. Det betyder, at oliefyr ikke længere er en mulighed.
Nyt varmeanlæg i eksisterende bolig
Hvis du vil skifte varmeforsyning i en eksisterende bebyggelse, skal du give besked til kommunen på byg@soroe.dk, så vi kan vurdere, om ændringen kræver godkendelse eller dispensation.
Mulighederne afhænger af, om du bor i et område med fjernvarme eller naturgas og om ejendommen er omfattet af tilslutningspligt.
