Bygge- og anlægsaffald

Det er bygherres ansvar at sikre følgende:

• At anmelde affaldet til kommunen, at følge kommunens anvisning efterfølgende og at afskaffe affaldet korrekt efter anvisningen
• At få screenet og eventuelt kortlagt affaldet for problematiske stoffer
• At dokumentere bortskaffelsen af affaldet. Sorø Kommune anbefaler altid at få kvitteringer for bortskaffet affald - også fra det, som går til genbrugspladsen

Anmeldelsen af bygge- og anlægsaffald, screening for problematiske stoffer, samt eventuelle analyser, skal ske senest 14 dage før arbejdet med nedrivningen igangsættes.

Affaldet må ikke bortskaffes fra ejendommen, før man har modtaget en accept af anmeldelsen fra kommunen, eller tidligst to uger fra anmeldelsen, hvis man ikke har hørt yderligere og anden relevant tilladelse efter anden lovgivning er modtaget.

Har vi anmodet om yderligere oplysninger, må affaldet ikke bortskaffes, før man har modtaget en accept fra Sorø Kommune.

Siden 1. januar 2025 har det ikke længere været lovligt for boligejere eller ikke-autoriserede virksomheder at nedrive asbestholdige materialer. Dog må du fortsat håndtere kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde af asbest - det betyder at du gerne selv må bortskaffe dit asbestaffald på en lovlig måde:

• Få hentet dit asbestaffald i AffaldPlus' henteordning (op til et ton)
• Benyt genbrugspladserne (20 plader om dagen)
• Benyt en vognmand og få kørt dit asbestaffald direkte til et miljøanlæg (intet maks.)

Du kan læse mere om asbestaffald, håndtering af det og arbejdsmiljøreglerne for håndteringen, i dropdown-menuen længere nede på siden her.

Du kan læse mere om hvordan du kan benytte henteordningen eller genbrugspladserne på AffaldPlus' hjemmeside.

Hvis man vil genbruge rene materiale fra nedrivnings- eller byggeaktiviteter, skal man stadig anmelde disse affaldsfraktioner til kommunen.

Yderligere skal følgende være gældende, før materialerne må bruges:

• Byggeaffaldet skal være kildesorteret.
• Byggeaffaldet skal være helt fri for forurenende stoffer, såsom PCB-fugemasse, sod, tjære og rester af maling samt lak.
• Byggeaffaldet må kun anvendes til beslægtede formål:
  • Som byggematerialer – f.eks. mursten til mursten
  • Forarbejdet som erstatning for primære råstoffer – f.eks. nedknust tegl og beton som erstatning for grus og småsten.

Læs mere i restproduktbekendtgørelsen

Se kapitel 5 og bilag 2 og 6.

Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, som kan spaltes til fibre og ikke kan brænde. Derfor har asbest frem til midten af 1980’erne været brugt til armering, isolering og brandsikring.

Man kan derfor finde asbest-fibre i tagplader, beklædningsplader til vægge og lofter, i gulvbelægninger, fliseklæber, som rørisolering og i særlige produkter som asbestholdige ventilationskanaler, asbestcementholdige rør til vandforsyning, fugemasser og pudsmaterialer.

Når asbest forvitrer eller knækker støver det og fibrene kan være mikroskopisk små og trænge ned i lungernes mindste dele. At indånde støv fra asbest kan bl.a. forårsage forskellige typer kræft, og kan være sundhedsskadeligt, selv i små mængder.

Da asbest og asbestholdige materialer er sundhedsfarlige, skal asbestaffald fra nedrivning og lignende aktiviteter anmeldes til kommunen og arbejde hermed anmeldes til arbejdstilsynet.

Hvad er asbestaffald?

Asbestaffald opdeles i tre kategorier, der ikke må sammenblandes eller blandes med andet affald af hensyn til både miljø og økonomi.

• Asbeststøv: stærkt støvende asbestholdigt affald, filtre, støvsugeposer og lignende, herunder opfej, beskyttelsesdragter og andet støvende materiel fra asbestarbejde.
• Asbestholdigt affald, der kan støve: Beskadigede og knuste hårde eternitplader, beskadigede bløde væg- og loftsplader med asbestfibre og asbest fra rørisolering og pakninger.
• Ikke støvende asbestholdigt affald: Hele ubeskadigede plader med asbestfibre og lignende udendørs eternitplader.

I praksis er det vanskeligt at håndtere asbestplader uden, at de går i stykker eller brækker - hele ubeskadigede plader skal forstås som plader, hvor der kun er borehuller, eller hvor mindre hjørner er knækket af.

Er der asbest i mit tag?

Der er asbest i tageternit produceret frem til 1984, og der kan være asbest i plader der er produceret frem til 1988. Du ser om dit bølgeeternittag har asbest ved at tjekke oversiden af tagpladerne. Her vil der være trykt et nummer med 5-10 cifre. Hvis det første tal er 0 eller 1, indeholder tagpladen asbest. Hvis det første tal er 4 eller 5, er der ikke asbest i taget.

Hvordan håndteres asbestaffald?

Asbestaffald skal håndteres og bortskaffes som farligt affald, enten på genbrugspladsen i mindre mængder eller til deponi på et af AffaldPlus miljøanlæg.

Støvende asbest skal være dobbeltemballeret i plastposer eller støvtæt på anden måde. Alt asbest skal være pakket i plastisk ved aflevering på genbrugspladsen.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om asbest på Arbejdstilsynets hjemmeside

Flere byggematerialer kan indeholde tungmetaller, herunder f.eks. maling, glaserede fliser og tegl, Linoleum- og PVC-gulve, rørsamlinger og taginddækninger.

Der er stor forskel på, hvornår tungmetallerne er blevet forbudt at anvende i byggematerialer, og hvilke anvendelser forbuddene gælder. Nogle tungmetaller anvendes fortsat, og det er derfor stort set umuligt at vurdering om f.eks. maling indeholder tungmetaller, hvis man ikke ved præcis hvilken maling der er brugt.

Der er følgende grænseværdier for tungmetaller:

PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler. Det er en række stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljøet.

PCB'er blev tidligere anvendt i byggematerialer, hvor PCB'erne gav byggematerialet bestemte egenskaber for eksempel elasticitet, slidstærke overflader eller brandhæmmende egenskaber. PCB'er blev frem til 1977 og i elektriske produkter frem til 1986.

Der er fundet PCB-holdige byggematerialer i 75 % af alle byggerier fra 1950-1977. PCB ses oftest følgende materialer: elastiske fuger, termoruder, maling (særligt på beton og vandrør mm.) og i lysarmaturer.

PCB-holdigt affald skal altid udsorteres fra andet affald på byggepladsen og håndteres særskilt. Det må IKKE genanvendes, og det skal som udgangspunkt destrueres - Eller ved lave koncentrationer deponeres.

Der er følgende grænseværdier for PCB:

Læs mere hos Miljøstyrelsen

Klorparaffiner er en stor gruppe af stoffer, der i bygninger bl.a. har været brugt som blødgørere i plast (f.eks. kabler), som additiv i rustbeskyttende maling, i grundmaling, samt i fugemasse.

Klorparaffiner erstattede PCB i fugematerialer i 1977, da PCB blev forbudt, men er også blevet brugt før 1977. De blev brugt frem til 2001/2002, hvorefter de begyndte at blive udfaset.

Der er følgende grænseværdier for klorparaffiner:

PAH er forkortelsen for polycykliske aromatiske hydrocarboner, og kan stadig finde i byggeri i dag, hvor det oftest forekommer i (sokkel-) maling, herunder tjæremaling, sodsværtede mursten fra skorsten, undergulve, fugtsikring af ydervægge og evt. i tagpap.

Der er følgende grænseværdier for PAH:

Læs mere hos Miljøstyrelsen