Måske brænder du for at hjælpe børn med lektierne, være besøgsven til en ældre borger, træne juniorspillere i fodbold eller give en hånd med til et af de store kulturelle events. Du vælger selv, hvad du har lyst til at engagere dig i, og hvor meget tid du vil bruge på det.
Frivilligt socialt arbejde
Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der primært udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område, og er til gavn for andre end én selv og ens familie. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der giver enkeltpersoner eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at bidrage til løsning af velfærdsproblemer.
Frivilligt folkeoplysende arbejde
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde udføres primært i foreninger inden for idræt, kultur, natur og spejder. Med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab er det overordnede formål at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
