Aktiviteter for ældre
I Sorø Kommune er der året rundt en lang række motion-, aktivitets- og fællesskabstilbud for ældre arrangeret af bl.a. foreninger og frivillige.
Andre aktiviteter og muligheder for samvær
Motion og samvær hos foreninger
Frivilligcenter Sorø
Du har også mulighed for at kontakte Frivilligcenter Sorø, som kan guide dig til at finde sociale foreninger i dit nærområde.
De brugerstyrede aktivitetscentre
Aktivitetscentrene danner rammer for mange forskellige sociale fællesskaber, hvor brugerne bidrager til de mange aktiviteter og fælles arrangementer. Alle ældre er velkomne til at møde op og være med.
Aktivitetscentrene styres af en centerbestyrelse, der har ansvar for brug og fordeling af lokaler.
Der findes i dag 3 brugerstyrede aktivitetscentre i Sorø Kommune.
Kaarsbergcentret Sorø by
Dr. Kaarsbergsvej 3
4180 Sorø
Tlf.: 57 83 46 31
Mail: kaarsbergcentret@gmail.com
Mandag til torsdag kl. 10.00-16.00
Fredag kl. 10.00-14.00
Formand: Ole Rasmussen
Tlf.: 20 20 28 12
Aktiviteten Stenlille
Hovedgaden 60, indgang B (indgang fra Sneppevej)
4295 Stenlille
Centerbestyrelsen: Jørgen Hansen
Mail: mailjh@gmail.com tlf. 40426650
Det rigtige match - find en aktivitet
Det Rigtige Match! er et samarbejde mellem frivillige og hjemmeplejen i Sorø Kommune. Vi ønsker at skabe meningsfulde aktiviteter og understøtte sociale fællesskaber til glæde for både de ældre borgere og de frivillige.
Kom på tur i cykel-rickshaw
Cykling uden alder er et samarbejde mellem frivillige piloter og medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Er du gangbesværet og over 65, har du mulighed for at få en tur i en af kommunens flotte røde rickshawcykler.
GåBus - gå tur med andre
GåBus er en fysisk aktivitet for de ældre, der gerne vil røre sig sammen med andre. Man mødes én gang om ugen, og sammen med frivillige går man en tur eller laver gymnastik. Aktiviteten slutter altid af med lidt hygge – ofte med kaffe og kage. Der er GåBus i Ruds Vedby, i Degneparken og i Aktiviteten i Stenlille.
Spis sammen
Fællesspisning ’Spis sammen – og bliv glad’ er et samarbejde mellem hjemmeplejen og frivillige spiseværter. I Degneparken, i Søparken og i Stenlille mødes man én søndag i måneden og nyder et varmt måltid mad sammen. I Sorø By mødes en mindre gruppe til frokost én gang om ugen på Café Intro.
Find tid og sted for fællesspisning på hjemmesiden Det rigtige Match
Har du en idé til en aktivitet?
Hvis du kender et aktivitetstilbud, der også kunne være en del af folderen "Motions- og aktivitetstilbud for seniorer", kan du kontakte til idrætskonsulenten.

