Dagplejere i Ruds Vedby
Britta Simonsen

Om mig
Jeg er født i 1969, gift med Carsten, og vi har tre børn: Benjamin fra 1996, Rebecca fra 1998 og Amanda fra 2001.
Vi har en Engelsk Springer Spaniel, Jackson, fra januar 2019.
Jeg er rolig, imødekommende og har et positivt sind.
Mit hjem
I vores hus har børnene et stort legerum på 30 kvadratmeter samt adgang til køkkenet. Haven er indrettet med gynger, rutsjebane og sandkasse.
Husdyr
Jeg har en hund, engelsk springerspaniel på 7 år.
Hverdagen
Dagens aktiviteter afhænger af de børn, jeg har. Med de små leger jeg på gulvet og træner motorik, f.eks. ved at gynge i hængekøje eller kravle på trappetrin. Med de større børn træner jeg også motorik, slår kolbøtter og laver gymnastik. Vi bager et par gange om måneden og sylter rødbeder om efteråret. Vi klæder os ud, maler, leger med modellervoks og vasker legetøj sammen. Jeg arbejder struktureret med sprogudvikling ved brug af billedkort, spil, sange, historier og leg. Jeg har fokus på øjenkontakt, ser børnenes initiativer og sætter ord på dem. Jeg møder dem på deres niveau med kram og passende udfordringer. Jeg guider børnene frem for at skælde ud og tilrettelægger dagen efter deres behov, f.eks. ekstra lur eller længere leg i godt vejr.
Jeg har en planche hængende, hvor jeg skriver de aktiviteter jeg planlægger for de kommende uger.
Forældresamarbejde
Et godt forældresamarbejde er vigtigt for mig.
Jeg deler både gode og svære oplevelser og opfordrer forældre til at gøre det samme. Jeg lytter og respekterer også, hvis vi ikke er enige. Forældre er velkomne til at sidde ned, mens barnet spiser færdigt ved afhentning.
En gang om ugen deltager vi i heldagslegestue.
Faglighed
Jeg har været dagplejer siden 2002 og er oprindeligt uddannet pædagog med erfaring fra børnehave. Jeg er også koordinator i mit område. Jeg læser faglitteratur og deltager i kurser som:
- Grunduddannelse i dagpleje,
- Marte Meo,
- Konflikthåndtering,
- IT,
- Udsatte og sårbare børn,
- Førstehjælp,
- Brandbekæmpelse,
- Uddannelsesforløb 'Den gode Dagpleje' og sprogprojektet 'Vi lærer sprog'.
- Kursus i pejlemærke og mentalisering
Kontaktoplysninger
Jernbandegade 10A
4291 Ruds Vedby
Liljan Sørensen

Om mig
Jeg er født i 1975, bor sammen med Allan og vores søn Ian fra 2008. Jeg er rolig, har stor tålmodighed og er imødekommende.
Mit hjem
Vi leger på dagplejeværelset, gangen og nogle gange i køkken-alrum. Vi har en dejlig stor have og masser af ude-legetøj, sandkasse og en dejlig indkørsel, som vi kan køre med løbecykler og motorcykler på.
Husdyr
Jeg har en lille Bomuldshund på næsten 8 år og en papegøje, men dog bor dog udenfor i voliere. Nogle gange vil vi gå ned og hilse på ham.
Hverdagen
Jeg indretter hverdagen efter børnene, så der er tid til det, de er optagede af. Med de små kan det være at studere en mariehøne, øve sig i at tage sutsko på eller at få fat i lynlåsen. For de større børn kan det være kreative aktiviteter eller at putte sig i et tykt tæppe og læse bog. Alle børn er med i de daglige gøremål, hjælper med at dække bord, rydde op eller lægge tøj sammen.
Ude kører vi på motorcykler og biler for at øve balance og motorik.
Indendørs bruger vi tid på at synge, læse historier, lege med legetøj, tegne eller samle puslespil. Jeg er altid tæt på børnene – både fysisk og mentalt – og følger deres behov. Hvis jeg fornemmer, at en dag kræver mere ro og nærhed, så vælger vi hjemlig hygge frem for udflugt.
Mine børn skal kunne stole på mig. Derfor sætter jeg ord på, hvad jeg gør, hvad vi ser og oplever, og når jeg siger nej eller sætter en grænse, forklarer jeg hvorfor. Børn skal guides, og min opgave er at se, hvad de har brug for. Jeg har også rutiner i løbet af dagen for at skabe forudsigelighed. Der er mange kram og knus, og jeg lærer børnene at respektere hinanden og aflæse andres følelser.
Jeg arbejder ud fra Marte Meo-metoden, som hjælper mig med at støtte børnenes selvværd og sociale kompetencer. Jeg taler med børnene som ligeværdige og hjælper dem med at sætte ord på følelser og handlinger. Hos mig er der altid plads til at få en krammer, blive nusset og føle sig tryg.
Forældresamarbejde
Jeg lægger vægt på, at forældre er trygge. Jeg fortæller om barnets dag, og har tid til at sætte mig, hvis barnet er ked af det om morgenen.
Forældre må altid gerne spørge, hvorfor jeg gør, som jeg gør. En gang om ugen er vi i heldagslegestue.
I er altid velkomne til at ringe i løbet af dagen, hvis I har brug for at høre, hvordan jeres barn har det, ligesom jeg kan give jer besked, om hvordan gør, især hvis barnet er ked af det ved aflevering.
Jeg ønsker, at I føler jer trygge og velinformerede.
En gang om ugen deltager vi i heldagslegestue, hvor børnene får mulighed for at lege og øve sig i at være sammen med flere børn og voksne.
Mit mål som dagplejer er at støtte børnene i at blive selvhjulpne, sociale og robuste – så de får en god og tryg overgang til børnehaven.
Faglighed
Jeg har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper i SFO og som lærervikar og blev dagplejer i 2013. Jeg er optaget af at handle med en bevidst viden om, hvad jeg vil opnå, eller hvad det fører med sig. Jeg kan godt lide at lære nyt og søger gerne viden i faglitteratur eller på nettet. Jeg har tidligere været på kurser i anerkendende relationer og teorien om de mange intelligenser, og i Sorø Dagpleje har jeg bl.a. lært om:
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Sprogprojekt: Vi lærer sprog
- Den gode Dagpleje
- Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker og Mentalisering
- Kommunikation i den svære samtale
- Sansemotorik og børns opmærksomhed
Kontaktoplysninger
Fuglebakken 19
4291 Ruds Vedby
Lisette Lomholt Nyby
Om mig
Jeg hedder Lisette, er fra 1979, har 4 børn, årgang 2004, 2006, 2009 og 2016. Jeg er imødekommende, kærlig og "nede på jorden".
Mit hjem
Jeg bor i et røgfrit hjem - med god plads, såvel inde som ude. Børnene har deres egen garderobeplads i bryggerset, her sættes sko/støvler, da mit hus er skofrit område. Mit hjem er et rummeligt sted med plads til leg og udfoldelser, der må leges i det store køkken-alrum hvor vi kan hygge med forskellige aktiviteter i højt og lavt gear. Legeværelset er indrettet med flere forskellige lege-zoner. Jeg har en stor indhegnet baghave, med plads til leg og bevægelse - som bl.a. består af legetårn, sandkasse, diverse køretøjer, motorik-bane, balancebom, sanseområde med højt græs, diverse gynger, rutsjebaner (en lille og en stor) og flisegang til at køre på. Vi har små hunde, som I vil møde af og til.
Hverdagen
Jeg nyder samværet med børnene og vægter et godt og tæt samarbejde med Jer forældre, her er plads til at tale om både lettet og svære emner. Jeg viser omsorg, tryghed og bruger tid til fordybelse, er kreativ tænkende, sætter trivsel og udvikling højt, er med på gulvet hvor børnene er, med sang, rim og remser, historie læsning, med god fantasi til leg og en masse kram. Jeg lægger stor vægt på at hvert barn får en god dag. For at skabe tryghed er dagene genkendelige, det giver børnene ro og plads til udvikling, samtidig er der plads til individuelle behov for det enkelte barn. Jeg inspirerer børnene til at bevæge sig, jeg guider og støtter dem i at vise hensyn, hjælpe og respektere hinandens grænser og sammen øver vi at de bliver selvhjulpne og klar til overgangen til børnehave. Hverdagen kan variere alt efter vejret, børnenes energiniveau og humør. Vi går eller cykler gerne på tur (ladcykel med plads til 4 børn med cykelhjelme og sele). En gang imellem tager vi på tur og besøger bondemanden og hans dyr. Vi er i heldags legestue en gang om ugen, hvor vi er sammen med de andre dagplejere fra byen og deres børn.
Husdyr
Vi har små hunde, som I vil møde af og til.
Forældresamarbejde
Jeg vægter et godt og tæt samarbejde med Jer forældre, her er plads til at tale om både lettet og svære emner.
Faglighed
Jeg er uddannet Pædagogisk Assistent. Jeg har før været dagplejer, arbejdet i børnehave, SFO og som handicaphjælper. Jeg suger gerne ny viden til mig - samt deltager i relevante kurser og foredrag.
Kurser:
- Førstehjælp,
- Brandbekæmpelse,
- Grundkursus for dagplejere,
- Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker,
- Modul 3 af Den gode dagpleje,
- Marte Meo,
- Konflikthåndtering,
- DGI dagplejer
Mine værdiord: Gennem leg og bevægelse giver lyst og glæde til at udfolde os motorisk og danne fællesskaber.
Kontaktoplysninger
Nyvej 11
4291 Ruds Vedby

Bodil Olsen

Om mig
Jeg er født i 1971, gift med Lars, og vi har 2 børn, som er flyttet hjemmefra.
Jeg er glad, spiller med åbne kort og spørger, hvis jeg har brug for rene linjer.
Mit hjem
Børnene har eget legeværelse, men er også i gangen og køkkenet. Haven er indhegnet med bl.a. rutsjebane, sandkasse og fliser til at køre på motorcykel.
Husdyr
Jeg har ingen husdyr i dagplejen.
Hverdagen
Børn skal have en sjov og hyggelig dag med oplevelser, men det behøver ikke være planlagt eller stort anlagt. Måske får vi øje på en mariehøne, der optager os en hel dag, og ofte har børnene selv forslag til, hvad de vil lave. Det kan være billedlotteri eller fodbold. Andre dage går vi tur, leger i haven, tegner eller læser bøger. Men vi er ude hver dag, så børnene lærer at kende forskel på vejr og årstider. Hos mig er der god tid og ingen stress. Børnene kan udvikle sig i deres eget tempo og oplever, at jeg er der for dem. Hvis de er kede af det, viser jeg med kropssprog og mimik, at jeg forstår dem, og vi sætter os måske på gulvet og læser en bog. Mit mål er, at børn bliver robuste, kan tage hensyn til andre, sige fra og bruge deres sanser.
Forældresamarbejde
Jeg lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældre – også når noget er udfordrende. Undren og spørgsmål er altid velkomne, og der er mulighed for at inddrage min pædagogiske dagplejekonsulent. Jeg viser selv både omsorg og anerkender forældrene. Det er vigtigt også at give positiv feedback til en forælder, der for eksempel ikke er så vant til at aflevere, når det går rigtig godt. For glade forældre giver glade børn.
En gang om ugen er vi i heldagslegestue.
Faglighed
Jeg er oprindelig uddannet butiksassistent og har også arbejdet i et dagtilbud for udviklingshæmmede.
I 2005 blev jeg dagplejer.
Jeg dygtiggør mig via bøger eller kurser, hvor jeg bl.a. har lært om:
- Grunduddannelse i dagpleje
- Marte Meo
- Leg med sprog
- Konflikthåndtering
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
- Sprogprojekt: Vi lærer sprog
- Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker og Mentalisering
- Samspil og relationer i pædagogiske arbejde
- Barnets kompetenceudvikling
Kontaktoplysninger
Bakkekammen 14
4291 Ruds Vedby

