Dagplejere i Pedersborg

Betina Johansen

Om mig

Jeg er født i 1961, gift med Erik, og vi har to voksne piger og fire børnebørn. Jeg er tålmodig, rolig og har godt overblik.

Mit hjem

I vores hus har jeg et legeværelse til børnene, hvor vi også spiser. Børnene kan også være i to andre værelser, gang og bryggers. Vi har en lukket gård med sten og fliser og en kuperet have med plads til at tumle. Bag huset ligger en plantage. Jeg har høns.

Hverdagen

Vi er ude uanset vejret for at mærke vejrets elementer. Vi går i plantagen, hen til nogle heste og geder i nærheden eller bruger vores krop til at spille bold og lege i haven. Jeg møder børnene på deres niveau både fysisk og følelsesmæssigt og viser, at jeg er glad for at være sammen med dem. Jeg kan godt lide at få dem til at grine. Jeg har en åben favn, og der er altid tid til trøst, knus og kram. Jeg er gerne med i børnenes leg, men kan også sætte grænser. Jeg er tæt på mine børn, og de får respons, når de søger mig. Jeg bruger Marte Meo-metoden, og det stimulerer børnenes sproglige og sociale kompetencer. Mit mål er, at børnene bliver klar til at komme i børnehave.

Forældresamarbejde

Grundstenen til børnenes trivsel er et godt samarbejde med forældre. Jeg lægger vægt på en daglig dialog og plads til spørgsmål og undren. En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

 Faglighed

Jeg er oprindeligt uddannet frisør og blev dagplejer i 1996. Jeg er også koordinator for mine kolleger i Pedersborg. Jeg holder mig opdateret via kurser i bl.a.:
- Grunduddannelse i dagpleje
- Marte Meo
- Børns kompetencer
- Kommunikation i den svære samtale
- Konflikthåndtering
- Selvværd
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
- Sprogprojekt: Vi lærer sprog
- Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker

Kontaktoplysninger

Volden 22
4180 Sorø

 

Om mig

Jeg er født i 1980, gift med Jens og har 4 børn: William (2015), Jasmin (2008), Micha (2006), Nikolai (2002). Jeg er glad, kærlig, tålmodig og har et godt overblik.

Mit hjem 

Jeg bor i et stort hus med et værelse til dagplejebørn, gang og køkken. Der er en stor have og terrasse med motorcykler, biler, cykler, legehus, sandkasse, gynger og klatrestativ.

Husdyr

Der er ikke husdyr dagplejen.

Hverdagen

Kl. 9 spiser vi formiddagsmad. Derefter er vi inde eller ude afhængigt af vejret. Vi laver kreative aktiviteter som tegning, klip, klister og perler. Vi tager på ture til Pedersborg sø og besøger andre dagplejere. Jeg laver aktivitetsplaner ud fra hvert barns behov, fx motoriktræning. Mit mål er at lære børnene at være selvhjulpne, så de er klar til børnehaven. Vi deltager i heldagslegestue en gang om ugen. Jeg lægger vægt på sprog og god omgangstone, taler i børnehøjde og anerkender børnene. Jeg sidder ofte på gulvet, så børnene kan komme til mig og mærke, at jeg lytter. Jeg bruger pædagogiske læreplaner til at følge børnenes udvikling.

Forældresamarbejde

Jeg giver mig god tid ved aflevering og afhentning og er åben og lyttende over for forældre. Forældre kan ringe eller sende sms for at høre, hvordan det går. Det skaber tryghed for forældrene, hvilket er vigtigt for et godt samarbejde omkring barnet.

Faglighed

Jeg er uddannet frisør og har tidligere været selvstændig. Har arbejdet som handicaphjælper. Jeg har gennemført kurser i Sorø Kommunes Pædagogiske pejlemærker, Førstehjælp, Marte Meo, DGI og Brandbekæmpelse. Jeg deltager i uddannelsesforløbet Den Gode Dagplejer og skal tage grunduddannelsen i dagpleje. Jeg er DGI-certificeret – gennem leg, mad og tøj gør vi børnene klar til dagens udfordringer.

Kontaktoplysninger

Tøjhusvej 9
4180 Sorø

Om mig

Jeg er født i 1975 og er samlevende med Jens. Sammen har vi tre hjemmeboende drenge, Gabriel (2013), Valdemar (2007) og William (2006). Derudover har jeg 3 voksne børn og så er jeg heldig at have 4 skønne børnebørn.

Jeg er af natur rolig, omsorgsfuld og nærværende

Hjemmet

I dagligdagen vil I kunne støde på vores kat, som gerne kommer forbi, både når vi leger i haven, men også når vi er indenfor.

Jeg har en hyggelig have med små legezoner og mulighed for at styrke sanser og bevægelse. Vi benytter også nærmiljøets legepladser og den skønne natur. Børnene må være i hele stueetagen, hvor jeg hver dag opstiller små legeinvitationer, som understøtter det enkelte barns udvikling og interesse eller hvad vi som gruppe er optaget af fx. efterår m.m. 

Husdyr

Vi har også en hund, som primært er på førstesalen. Dog ynder han at sidde på trappen så han kan følge med.

Hverdagen

Det vil være muligt at få morgenmad inden 7:30 hvis der er et behov for det. Derudover serveres der et lille mellemmåltid omkring kl. 9, ved 11-tiden spiser vi frokost, der primært består af brød med pålæg, men også kan være varm mad. Om eftermiddagen serveres frugt og brød. Måltiderne er selvfølgelig tilpasset barnets alder. Dagligdagen er fyldt med leg, hvor fokus er på at styrke barnets sanseintegration og sproglige udvikling, jeg bruger gerne enkle babytegn, for at understøtte sproget.

Jeg arbejder med den styrkede læreplan og planlægger aktiviteter så der er mulighed for udvikling og deltagelse for det enkelte barn. Dagligdagen er rutinepræget for at skabe tryghed og genkendelighed, dog justerer jeg dagen efter børnenes behov.

Forældresamarbejde

Jeg vægter forældresamarbejdet højt, da det skal være trygt at aflevere. Derfor er dialog og ærlighed i højsæde.

Faglighed

Jeg er uddannet pædagogisk assistent og vægter min faglighed højt og har stor erfaring med at udvikle små og store læringsmiljøer, der understøtter det enkelte barn og den styrkede læreplan.

Jeg har følgende uddannelser/ kurser:

Mentalisering

Sorø kommunes kompetenceforløb

Yogauddannelse Yogarollinger

Marte Meo kursus

Brand og redning

Førstehjælp

Kontaktoplysninger

Mosevænget 59
4180 Sorø

Heidi Christensen

Om mig

Jeg er født i 1973, bor sammen med Jan, og vi er forældre til Marcus fra 1995 og Mia fra 1997. Jeg er næsten altid i godt humør, positiv og udadvendt og udstråler ro og nærvær. Mit hjerte banker for børn med særlige behov eller brug for lidt mere støtte.

Mit hjem

Jeg bor i hus med god plads til dagplejebørn, som må være overalt. Ude har jeg have og en gård med fliser, hvor børnene kan lege.

Husdyr

 Vi har 1 kat, som børnene er glade for og en hund, som ikke omgås børnene.

Hverdagen

Når alle børn er kommet klokken ni, spiser vi formiddagsmad. Bagefter er vi ude eller inde afhængig af vejret. Vi elsker at være udenfor, men jeg kan også godt lide at være kreativ med børnene. Vi maler, leger med perler eller bager. Jeg laver varm mad mindst en gang om ugen, ellers får vi rugbrød eller tager madpakker med på tur.

Jeg laver aktivitetsplaner ud fra børnegruppens behov. Hvis et barn f.eks. har brug for at styrke motorikken, observerer jeg barnets reaktion på en bestemt øvelse og planlægger aktiviteter ud fra det, som barnet vil have gavn af. Jeg er tæt på børnene hele tiden, og er en ked af det, tager jeg mig så meget af ham eller hende som muligt uden at overse de andre børn. Børn skal have knus og mærke, man er der for dem.

Jeg vil gerne have, at børnene går glade hjem med gode og positive oplevelser, hvor de har nydt at være sammen med de andre børn uden større konflikter. Mit mål er at sende trygge børn videre til børnehaven, som har udviklet en naturlig selvstændighed, tør have en mening og kan sige fra. De har naturligvis lært at være selvhjulpne og f.eks. kunne tage tøj af og på.

Forældresamarbejde

Et godt samarbejde med forældre betyder stort set alt, så man må spørge mig om alt. En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg er oprindelig uddannet smørebrødsjomfru og har været dagplejer siden 2002. Jeg følger med i nyhederne, mit fagblad og har bl.a. været på kursus i:
- Grundkursus for dagplejere
- Marte Meo
- Børns kompetencer
- Leg med sprog
- Udsatte og sårbare børn
- Konflikthåndtering
- Selvværd
- Psykisk arbejdsmiljø
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
- Sprogprojekt: Vi lærer sprog
- Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker

Kontaktoplysninger

Husrækken 2
4180 Sorø

Jens Jensen

Om mig

Jeg er fra 1975. Gift med Gitte og vi har til sammen 5 børn fra 2015, 2008, 2008, 2006 og 2002. Gitte er også dagplejer, og sammen kan vi passe op til 8 børn og modtage 2 gæstebørn. Jeg elsker leg og hygge med børn både inde og ude, samt at være spontan. Jeg er altid i godt humør, positiv og giver mig god tid til børnene. Jeg giver børn nærvær, ro og opmærksomhed. Jeg møder børnene på deres niveau både fysisk og følelsesmæssigt og viser, at jeg er glad for at være sammen med dem.

Mit hjem

Jeg bor i et stort hus med god plads indenfor i gang, legeværelset og køkken/alrum, hvor vi b.la. spiser. Haven er lukket af, hvor børn har legehus, gynge, sandkasse og mange ting at lege med.

Husdyr

Der er ikke husdyr dagplejen.

Hverdagen

Jeg er fra 1975. Gift med Gitte og vi har til sammen 5 børn fra 2015, 2008, 2008, 2006 og 2002. Gitte er også dagplejer, og sammen kan vi passe op til 8 børn og modtage 2 gæstebørn. Jeg elsker leg og hygge med børn både inde og ude, samt at være spontan. Jeg er altid i godt humør, positiv og giver mig god tid til børnene. Jeg giver børn nærvær, ro og opmærksomhed. Jeg møder børnene på deres niveau både fysisk og følelsesmæssigt og viser, at jeg er glad for at være sammen med dem.

Forældresamarbejde

Grundstenen til børnenes trivsel er et godt samarbejde med forældre. Jeg lægger vægt på en daglig dialog og plads til spørgsmål og undren, så vi kan få det bedste ud af dagen sammen.

Faglighed

Jeg har arbejdet med mange forskellige lagerjobs og de sidste 15 år i madfirma. Jeg startede som dagplejer i 2020. Jeg har kurser i Sorø Kommunes Pædagogiske pejlemærker, Førstehjælp, Marte Meo kursus, DGI kursus, Brandbekæmpelse, Uddannelsesforløbet Den Gode Dagplejer og Grunduddannelse i dagpleje (kommer). Jeg er DGI-certificeret – igennem leg, mad og tøj gør vi børnene klar til dagens store og små udfordringer, så barnet kan blive stolt og få selvtillid.

Kontaktoplysninger

Tøjhusvej 9
4180 Sorø

Karoline Andersen

Om mig

Jeg er født i 1991, gift med Rune, og sammen er vi forældre til Victor fra 2014 og Nova fra 2016. Som person er jeg tålmodig, rolig og imødekommende.

Mit hjem 

Børnene opholder sig i husets stueetage hvor der er køkken, gang/bryggers og stue. Jeg har en flisebelagt forhave der er indrettet til børnene, med legehus, sandkasse og diverse køretøjer. 

Husdyr

Vi har katten Rema og kaninen Felix som bor i vores baghave.

Hverdagen

Børnene opholder sig i hele husets underetage og stuens ene ende er indrettet som legeværelse, hvor vi primært opholder os, når vi skal udfolde os motorisk, samt at lege og bygge huler. Jeg bor i et naturnært område i gå gang til Tuelsø og Pedersborg sø. Der er to legepladser tæt på hjemmet, som vi bruger til at lege og udfolde os fysisk på. Vi bruger naturen meget i dagligdagen og en gang om ugen går vi til gymnastik sammen med andre dagplejere. Vi er også i heldagslegestue en gang om ugen, som gør at børnene kan danne relationer til andre børn og voksne. I hverdagen har jeg fokus på at børnene bliver mødt i børnehøjde og at jeg giver dem tid til at blive hørt og anerkendt. Samtidig er det vigtigt for mig at skabe en hyggelig og hjemlig følelse, så børnene føler sig trygge og velkomne.

Forældresamarbejde

Hvis børnene har været ked af det ved aflevering, vil jeg give forældrene en opdatering på, hvordan dagen er gået og evt. lige sende en sms til dem. Det skaber gode relationer og et godt samarbejde mellem mig og forældrene.

 Faglighed

Jeg har bl.a. arbejdet som sælger og studeret som naturressourcer inden jeg blev dagplejer. Jeg holder mig fagligt opdateret via kurser i bl.a.:
- Grunduddannelse i dagplejer (kommer)
- Marte Meo (kommer)
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Pædagogiske pejlemærker (kommer)

De aktiviteter der laves i dagligdagen, tager afsæt i de pædagogiske læreplaner. Jeg bruger læreplanerne til at styrke børnenes sprogbrug og ordforråd samt pirre deres nysgerrighed for verden omkring dem. Det gør vi ved bl.a. at synge og lave sanglege, samt snakke meget i løbet af dagen og ved at sanse naturen. Ved at bruge Marte-Meo metoden, lærer jeg dem at sætte ord på hvad de gør og føler. Vi laver mange kreative ting, som maler, klippe/klister, perler m.m. Vi samler ting i naturen som vi bruger i dagligdagen og når der bl.a. skal laves juledekorationer. Jeg går op i at børnene får styrket deres motoriske kunnen, ved bl.a. at lave forhindringsbaner, og udfordre dem i det, de ikke er så gode til, på hver deres individuelle niveau. Jeg har fokus på selvhjulpenhed, som styrker børnenes færdigheder og kompetencer til de skal starte i børnehave.

Kontaktoplysninger

Elmelunden 29                                                                                
4180 Sorø 

 

Marie Hansen

 

Om mig

Jeg er født i 1980 og bor sammen med mine to døtre Laura (2006) og Freya (2008). Jeg er uddannet boghandler, men har arbejdet som dagplejer siden 2009. Jeg er glad, udadvendt, kærlig og tålmodig. Jeg har kat.

Mit hjem 

Børnene opholder sig i husets stueetage, som indeholder køkken/stue i ét, legeværelse, gang og toilet. Børnene må være over det hele. Jeg har en lukket have med sandkasse, rutchebane m.m., og lige udenfor døren er der legeplads, som vi benytter meget.

Husdyr

Jeg har en kat, som er både inde og ude

Hverdagen

Dagen starter med formiddagsmad omkring klokken 9. Derefter er vi enten ude eller inde afhængig af vejret. Vi laver mange aktiviteter i løbet af ugen, som ture i naturen, legepladsen, cykelture til søen, skoven, besøg hos kolleger eller stille dage i haven. Indendørs danser vi, synger, bygger med klodser og læser bøger. Vi maler, klipper og klistrer alt efter alder og kunnen. En gang om ugen deltager vi i heldagslegestue. Jeg lægger vægt på børns motoriske og sproglige udvikling og støtter dem i at blive selvhjulpne og klar til børnehaven. Dagen foregår i børnehøjde, og jeg møder børns følelser med nærvær og omsorg.

Forældresamarbejde

Det er vigtigt for mig, at forældre har tillid til mig, så vi kan have en åben dialog om deres barn. Man bør aldrig tøve med at henvende sig til mig, hvis der er bekymringer eller spørgsmål. Alle spørgsmål er velkomne.

Faglighed

Jeg er uddannet butiksassistent fra boghandlen i Sorø og blev dagplejer i 2009. Jeg holder mig fagligt opdateret via kurser i bl.a.:
- Grunduddannelse i dagpleje
- Marte Meo
- Måltidet i det pædagogiske arbejde
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Børns kompetenceudvikling 0-5 år
- Arbejdet med for tidligt fødte børn
- Arbejdet med bevægelse, idræt og kropsbevidsthed
- Børns motorik, sansning og bevægelse
- Samspil og relationer i det pædagogiske arbejde
- Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje
- Sprogprojekt: Vi lærer sprog
- Pejlemærker
- Mentalisering

Kontaktoplysninger

Pedersborgvænge 51
4180 Sorø

Merete Clasen

 

Om mig

Jeg er født i 1967, bor sammen med min mand Anders og vores 5 børn, årgang 2003, 2005 og 2007.

Mit hjem 

Mit hjem er et etplanshus, og børnene må lege i hele huset. Haven er lukket af, hvor børnene kan færdes, og der er både terrasse og græsareal. Der er legehus, sandkasse og sansegynge. I foråret planter vi grøntsager og lignende, som vi 'høster' og spiser i løbet af sommeren.

Husdyr

Jeg har ikke husdyr.

Hverdagen

Når barnet afleveres siger vi farvel til mor og far - på den måde der passer bedst til det enkelte barn. Vi starter dagen i en rolig og afslappet atmosfære. Der er morgenmad indtil kl. 7.30. Kl. 9.00 sætter vi os til bords og får lidt frugt og brød. Herefter går vi i gang med dagens aktiviteter, som næsten altid tager afsæt i vores pædagogiske læreplaner. Frokost spises ved 11-11.30 tiden, og består af rugbrød med pålæg og vand til, det er økologisk mad i det omfang det kan lade sig gøre. Vi kan indimellem godt spise varm mad.

For mig er det vigtigt at barnet oplever ro, tryghed, forudsigelighed – samt oplever kendte rutiner og faste rammer. Mine mål for en god dagpleje er, at give barnet den bedste 'platform', så de sikkert og trygt kan videreudvikle deres alsidige kompetencer. Jeg prioriterer også at det enkelte barn dagligt får mange knus, ros og anerkendelse. Får øvet og styrket både fin og grov motorik. Træner sprog og ordforråd – samt godt sprogbrug. Øver og lærer at tage hensyn og drage omsorg for andre, således at de får en god og solid base at bygge videre på i deres sociale udvikling. Vi øver ligeledes på at blive selvstændige og selvhjulpne – samt vigtigheden i at hjælpe til, så fællesskab bliver rutine.

Forældresamarbejde

Jeg vægter også højt et ligeværdigt samarbejde med forældre. Hvor vi står skulder ved skulder og sammen ser barnet. Hvor vi kan snakke, både i fortrolighed – samt have den daglige uformelle dialog i en tryg atmosfære.

Faglighed

Jeg er uddannet børnesygeplejerske, med speciale i neonatologi. Her igennem har jeg mange kurser. Jeg har:
- Diplomuddannelse i voksen pædagogik og undervisning
- Dagplejens grundkursus og kursus i førstehjælp
- Tidligere arbejdet som dagplejer i perioden 2003 til 2012
- Arbejdet på en folkeskole med tilknytning til børn med udfordringer
- Uddannelsesforløb: Den gode Dagpleje, Vi lærer sprog, Marte Meo, Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker, mentalisering

kontaktoplysninger

Poppelvang 27
4180 Sorø

Om mig

Hjemmet

Husdyr

 

Hverdagen

Forældresamarbejde

Faglighed